Hold dig opdateret med seneste nyt fra vores køkkenverden
Begge vores elever, Oliver og Casper, kan nu kalde sig møbelsnedkere. I fredags kunne de sætte punktum for deres 4 år og 3 mdr. lange uddannelse. Begge fik overrakt det røde svendebrev ved det afsluttende arrangement hos EUC.
Vi skal have plads til en ny elev, så desværre måtte vi også i fredag tage afsked med Casper mens Oliver fortsætter som udlært møbelsnedker hos os.
Godt gået og stort TILLYKKE til jer begge fra os alle.
Sønderborg Køkkenet afholder oprydningssalg direkte fra vores fabrik i Sønderborg. Kom og gør en god handel blandt overskudsinventar og udstillingsdemoer. Det sker lørdag den 25. og fredag den 26. februar kl. 10.00-15.00 på Ellegårvej 23B.
Se noget af udvalget på forhånd her.
Download information til oprydningssalget her.
Hovedkontoret og fabrikken i Sønderborg holder ferielukket i dagene den 21.12.2022 - 31.12.2022, begge dage inkl.
Vi vil herfra ønske dig og din familie en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Mandag den 3. oktober kunne vi efter mange måneders forberedelse endelig åbne et nyt Design Center på Klaregade 35 i Odense. Således er vi nu klar til at servicere vores kunder på Fyn, helt tæt på! Vi glæder os til at hjælpe med at realisere fynske indretningsdrømme og håber på god vind for fremtiden.
NU KAN DU LETTERE FINDE OS
Vores pylon er blevet fornyet og har fået en sidemakker. Hold øje med vores skilte, når du svinger forbi voers adresse, der som altid lyder: Ellegårdvej 23B, Sønderborg.
Du er velkommen!
STØJSVAG EMFANG OG INTUITIV MADLAVNING
Onsdag den 23. marts 2022 havde vi besøg af Robert Nurgberg fra BORA, som præsenterede BORA produkter for vores eventgæster. Der blev snakket, demonstreret og tilberedt mad til stor glæde for alle.
Tak for en skøn og lærerig aften.
GØR EN GOD HANDEL
Det går godt for vores køkkenfabrik. Der er gang i boligdrømmen derude og vi har derfor brug for mere plads.
Derfor har vi samlet et udvalg af demo- og udstillingsvarer til alle mulige behov. Vi opdaterer siden løbende og du er altid velkommen til at kontakte os eller se forbi.
Se vores overskudsinventar her.
TAG GODT IMOD AUTHENTIC HOMES VOL 2
Den anden i rækken af vores designbøger. Den er lavet som inspirationskilde til dig. Vi har glædet os til at dele den med vores kunder, samarbejdspartnere og alle, der har interesse for klassisk boligindretning. Håber den bringer lige så stor glæde omkring sig som vores første bog.
Du kan se designbogen online her på hjemmesiden. Klik her.
HVORFOR KØBER KUNDER VERDEN OVER KØKKEN FRA SØNDERBORG?
Sådan lød spørgsmålet fra avisen, Der Nordschleswiger, som har skrevet en artikel om vores køkkenfabrik i Sønderborg. I artiklen går vi bag om Søndebrorg Køkkenet. VI fortæller lidt om hvem vi er, hvorfor vi oplever interesse fra udlandet og hvordan det er at arbejde i en designvirksomhed i 2022.
Artiklen er på tysk og du kan læse omtalen lige her.
ER DU VORES NYE RENGØRINGSHJÆLP?
Vi søger erfaren rengøringshjælp til almindelige ugentlig rengøring af vores lokaler samt hovedrentgøting efter behov. Lyder det interessant for dig, så er du velkommen til at sende os en ansøgning. Du kan læse mere om stillingen her.
Hovedkontoret og fabrikken i Sønderborg holder ferielukket i dagene den 22.12.2021 - 31.12.2021, begge dage inkl.
Vi vil herfra ønske dig og din familie en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
STORE SMIL TIL RECEPTION
Den 15. december 2021 fik vi sagt "mojn" til Johnny og "dav" til Chris ved en reception i anledning af virksomhedsoverdragelsen.
Eftermiddagen bød på lækker mad fra Slagter Nielsen, smukke blomsterdekorationer fra Flotalia og sjove indslag fra ansatte.
Et afsluttet kapitel giver som bekendt altid mulighed for at starte et nyt. Til receptionen fik alle mulighed for at hilse på Chris, der siden den 15. oktober 2021 har ført Sønderborg Køkkenet godt igennem ejerskiftet. Fremtiden er lys og vi glæder os til at vise jer, hvad den bringer.
Tak til alle der kiggede forbi.
MOJN JOHNNY. DAV CHRIS.
Kom og sig mojn til Johnny og dav til Chris, når vi afholder reception i anledning af, at Sønderborg Køkkenet har fået ny ejer. Det kommer til at foregå på vores adresse, Ellegårdvej 23B i Sønderborg, kl. 13-16, hvor der også vil være lidt godt til ganen.
På dagen holder administrationen og produktionen lukket fra kl. 12.00.
På grund af de aktuelle corona-restriktioner, beder vi dig medbringe et gyldigt coronapas. Vi sørger selvfølgelig for at overholde de seneste anbefalinger omkring Covid-19.
Vi glæder os til en hyggelig og uformel eftermiddag med godt selskab.
NY EJER BESØGER FORHANDLER I IRLAND
Vores forhenværende og nye direktør har været på besøg hos vores irske forhandler, Per Ploug, Danish Kitchen Design, i Dublin - et spændende 3-dags program med blandt andet kundebesøg hos fire familier, der alle har været venlige og fremvise flotte designløsninger fra Pers hånd.
I løbet af turen blev der tid til at opleve den kulturelle del af Dublin, herunder lækkert mad, folkemusik og selvfølgelig de berømte Guinness. Chris fik også mulighed for at være med til åbent hus hos Danish Kitchen Design.
Tak for god opvartning, Per og co.
NYE TIDER VENTER VORES KØKKENFABRIK
Byd velkommen til Chris Christensen, der pr. 15. oktober 2021 overtager direktørstolen efter Johnny Petersen, som har besluttet sig for at gå på pension. Chris har et årelangt kendskab til køkkenbranchen og er mere end kvalificeret til at drive virksomheden videre.
"Det er efter min overbevisning en meget velfungerende virksomhed med dygtige medarbejdere, som også fremadrettet bliver fundamentet for at sikre det høje kvalitets- og serviceniveau, som virksomheden er kendt for," udtaler Chris.
Fra personalet skal der lyde en stor tak til Johnny for hans mangeårige kærlighed til den lille køkkenfabrik på Ellegårdvej 23B. Vi er stolte over, at vi måtte være en del af rejsen og glæder os til at fortsætte det arbejdet med Chris.
Der vil på et senere tidspunkt blive afholdt en reception for Chris og Johnny. Mere info herom følger.
Vi håber alle vil tage godt imod den nye æra.
NY VIDEO TIL DIG DER SKAL I GANG MED DIT NÆSTE BOLIGPROJEKT
Det er en stor beslutning at igangsætte et projekt som nyt køkken, bad, bryggers og garderobe. Derfor har vi lavet denne video, som skal give dig et indblik i, hvordan vi designer din boligdrøm. Her kan du blive klogere på hele projektforløbet - fra vi først mødes til din løsning står færdig. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved din beslutning og rustet til at tage det første skridt sammen med os.
VI HAR IGEN OPNÅET HØJESTE KREDITVÆRDIGHED
Det betyder, at du kan have stor tillid til, at vi er en solid forretning som har styr på økonomien. Vi er stolte af anderkendelsen, som er et resultat af grundig og ærekær arbejde - to ting vi vægter meget højt.
Stor tak til alle, der har gjort dette muligt - kollegaer, samarbejdspartnere og leverandører. Det kræver vilje og samarbejde!
Diplomet hænger ved siden af de øvrige diplomer og er noget af det første du ser, når du besøger os. Du er altid velkommen.
NYT BÆREDYGTIGT ENFAMILIEHUS MED DGNB-CERTIFICERING I PLATIN
Vi har leveret inventar til dette pilotprojekt /show-case byggeri i Egernsund, opført af Gråsten Teglværk A/S. Det banebrydende testhus er til byggebranchen med interesse i bæredygtighed og indeklima. Alle materialer i huset er certificerede produkter, der lever op til den til dato mest omfangsrige certificering indenfor bæredygtigt byggeri, DGNB. Byggeriet har opnået en samlet score på mere en 80% og fik dermed et certifikat i Platin. Du kan læse mere om certificeringen her.
Vi er stolte over at kunne bidrage til projektet med vores køkken og bad løsninger, der også kunne opfylde de strenge kvalitetskrav. Hos os er det en fortløbende proces med optimeringer til den grønne omstilling, men hvad vi ser som en selvfølge, det ses ikke på vores billeder. Det skal beskrives og derfor vil vi også fremadrettet fortælle mere detaljeret om bæredygtighed med fokus på miljø, totaløkonomi og sunde rammer.
Vi tror på, at alle skridt i den bæredygtige retning vil gøre gavn i bestræbelser på at genetablere en mere ren og ressourcestærk klode til dyr og mennesker.
Klik og kom indenfor i Matzen-Tegl Huset Her
VI PASSER STADIG PÅ HINANDEN
MENS VI HOLDER GANG I PRODUKTIONEN.
Det er fortsat svært for alle at navigere sammen i en vanskelig situation som denne.
Derfor beder vi alle vores gæster samt medarbejdere i huset at holde afstand og vise hensyn efter sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger. På den måde kan vi alle beskytte hinanden bedst muligt mod Coronavirus.
Din kontaktperson kan være sendt på hjemmearbejde, men har en direkte tråd til os på hovedkontoret og vores omstilling. Ønsker du således at komme forbi hos os, så ring gerne før du kommer, så du ikke går forgæves.
Hvis du føler dig forkølet, har feber eller er i tvungen karantæne, beder vi dig vente med dit besøg.
Det er vigtigt for os, at vi kan sikre dig en god og tryg oplevelse hos os og derfor holder vi os også løbende opdateret på udviklingen.
Vi håber det bedste for alle
og pas godt på derude.
Så er uddannelsen som møbelsnedker veloverstået med et flot svendebrev. Kevin synes, at læretiden har været lang og set i ungdommens perspektiv, så kan det også synes som en evighed. Vi andre kollegaer, med flere år på bagen, synes at Kevin´s elevtid på snedkerværkstedet er fløjet afsted.
I fredags blev vi alle samlet for at ønske Kevin tillykke og for at overrække en lille gave.
PS: Søger du praktikplads som møbelsnedker eller kender du en, der gør, så er vores elevplads ledig til næste kandidat. Læs mere her
ER DU DEN HELDIGE VINDER?
Deltag i vores adventskalender og vind lækre designgaver. Konkurrencen afvikles fra den 25.11.19 til den 20.12.19 kl. 10:00. Find vores formular her på hjemmesiden, udfyld og du er med. Jo før des flere chancer.
Er du heldig at vinde, får du selvfølgelig direkte besked fra os og dit navn vises både her og på vores Facebook side, hvorfra du også er velkommen til at deltage.
HELD & LYKKE DIN VEJ
Vinder blev:
Læs vores konkurrenceregler her. Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret af eller associeret med Facebook eller virksomheden bag varemærket.
Kender du også til fedtede fingre på malede overflader i boligen? Du har f.eks. lige aftørret dine skabslåger i køkkenet for i næste øjeblik at opdage, at der stadig ses fingeraftryk, når solen skinner og øv - hvor er det ærgerligt!
Din hverdag kan blive lettere …
Når du vil have det bedste i malet og samtidig stiller høje krav til holdbarhed og styrke, så finder du her en fantastisk flot og robust front med unik egenskab til dit nye køkken.
Lad os opliste de unikke egenskaber for dig:
SE HVORDAN FINGERAFTRYK FORSVINDER
Produktserien Be-Front har som nævnt eftertragtede egenskaber, som er helt i tidens ånd til det moderne multifunktionelle køkken.
Vælg blandt farverne: Sort - Antrasit Grå - Medium Grå – Hvid – Rosso - Olivengrøn
Vi er så stolte over at kunne fortælle, at vi igen i år har modtaget diplomet, Triple AAA - den højeste kreditværdighed, udstedt af Bisnode.
Stor tak til alle som har været en del af denne præstation.
Diplomet vil hænge i forlængelse af alle de øvrige af nyere årgange i vores udstilling og du skal være velkommen til at komme forbi og se nærmere på dem.
Vi starter et nyt kapitel i vores historie ...
Efter 20 gode år på St. Kongensgade 99 i København har vi midlertidigt flyttet vores showroom på sjælland for en periode til adressen: Drosselvej 20, Stensved på Sydsjælland.
Vi vil gerne genskabe et lige så smukt og stemningsfuldt showroom som i KBH, så derfor er vi på udkig efter nye lokaler med bedre muligheder for P-plads til vores kunder.
Flytningen betyder ingen ændringer for dig.
Vores køkkendesigner og -rådgiver på Sjælland, Peter Bernt Nielsen, er stadig hos os, men han får nu frigivet endnu mere tid til det væsentlige, nemlig at betjene og servicere vores kunder med løsninger, der opfylder enhver køkkendrøm.
Du er altid velkommen. Du finder Peter her.
Efter vel overstået eksamen med en flot topkarakter, så er Vlora Berisha blevet ansat som byggekoordinator og projektrådgiver hos os.
Vlora er allerede godt inde i vores ting, da hun sideløbende med sin uddannelse på EASV, Erhvervsadademiet Sønderborg, både har været studiehjælper og praktikant hos os. Vlora kommer fra detailbranchen og har også en uddannelse som salgsassistent. Som byggekoordinator vil hun fremover hjælpe vores kunder med projektstyring, så deres byggeprojekter optimeres bedst muligt.
Hun er et energibundt, som kan holde styr på mange bolde i luften - hel uden at miste sit glade væsen. Vi ser frem til at have hende med i vores team og håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil tage godt imod hende.
En aften i gastronomiens tegn.
Der var velsmag i køkkenet, da vi onsdag den 20. marts havde inviteret til ren forkælelse i vores Design Center. Aftenen bød på et spændende foredrag af Jesper Kock fra Det Sønderjyske Køkken, som gjorde alle fremmødte gæster klogere på den gode smag i maden.
Foredraget blev efterfulgt af en lækker buffet, tilberedt af Jesper og kollegaen, Jonas Keller. Det var en smagsoplevelse uden lige.
Klik og se et udsnit af aftenen i billeder her.
Tak for en uforglemmelig aften:
Velkommen til tre nye ansigter
Vi er gået styrket ind i det nye år med 3 nye kollegaer, der på hver sit område fremover vil være en del af vores team. Må vi præsentere:
En spændende oplevelse at besøge beslagfabrikken Blum i Østrig.
BLUM laver de absolut bedste beslagløsninger på markedet og derfor kan du også finde dem i ALLE vores køkkenløsninger. Vores solide samarbejde gennem 40 år er bygget på fælles værdier for kvalitet og innovation.
Målet er at skabe høj komfort i boligen til dig.
Vi var rundt i 8 fabrikshaller som rummer i alt 5.769 ansatte. På besøget så vi hele processen fra råvarer til de endelige produkter i deres showroom. Det var vildt spændende at se og opleve den "rejse" et produkt gennemgår, inden det monteres i vores skabe og skuffer. Du kan sammenligne BLUM beslag med Rolls Royce - det er beslagløsninger, der opfylder kvalitetskrav for design og funktionalitet der gør, at dit køkken holder i mange år
BLUM er også meget miljøbevidste. De trækker f.eks. deres samlede strømmængde fra certificeret vandkraft. Det har gjort, at fabrikken har kunnet sænke CO2-udledningen med mere en en tredjedel. I det hele taget tænker BLUM miljørigtige tiltag ind i deres virksomhed på alle plan. Navnes kan også varmegenanvendelse, grundvandskøling eller at der står 13 el-biler til rådighed for medarbejderne.
Klik her og besøg vores beslagleverandør BLUM´s hjemmeside
Yaaah ... drømmen lever stadig
Vi har så mange billeder af køkkensløsninger, at vi kan lave bøger af dem - og det gør vi.
Det har såmænd altid været vores drøm, at vise de mange designløsninger i en bog og i år 2014 kunne det realiseres. Vores første udgave af design bogen, AUTHENTIC HOMES, har siden været en populær inspirationskilde til mange familier. Du kan stadig nå et få fingere i et eksemplar, men sagt mellem os, så er den næste design bog lagt i støbeskeen - men mere herom senere - vi vil ikke røbe for meget endnu.
VIL DU HAVE DEN FULDE OPLEVELSE AF BOGEN, SÅ FÅ DEN I VORES BUTIKKER
Spændende nybygget familiebolig med lækkert drømmekøkken. Se det funktionelle og stilfulde køkken, hvor der er tænkt over detaljerne, så det kan fungere i familiens travle hverdag. En gennemtænkt bolig med plads til både børn i alle aldre og voksne. Bemærk de funktionelle løsninger i boligen, hvor design udtrykket samler indretningen harmonisk og flot.
KØKKENKOLLEKTIONEN
ANTIK
NORDISK
KLASSISK
BAD, GARDEROBE & ANDET
SØNDERBORG KØKKENET
Ellegårdvej 10
DK-6400 Sønderborg
CVR nr: 29637849
Tlf. +45 74 42 92 20
Mail: info@sonderborg-kokken.dk