Lyst, luftigt og holdbart køkken - perfekt i dagligdagen.
Dette 10 år gamle Antique Lifestyle-køkken står stadig flot i dag. Kun et enkelt lille afslag i malingen vidner om mange års brug – ellers fremstår køkkenet næsten som den dag, det blev sat op.
Køkkenøen med sine vitrineskabe
Køkkenet er indrettet med flere gennemtænkte detaljer, som familien stadig sætter stor pris på. Særligt vitrineskabene i køkkenøen er blevet en favorit. Det var ellers en løsning, de i starten var lidt i tvivl om, blandt andet på grund af hund og kat, og fordi vitrinerne er placeret lavt i rummet. I dag er det netop denne detalje, der betyder mest for familien. Vitrineskabene løfter køkkenet visuelt og giver indretningen et lettere og mere luftigt udtryk.
Placering af køkkenskabe
En anden bevidst beslutning var kun at placere ovenskabe ét sted i rummet. Det skaber mere lys og luft omkring arbejdsbordet og giver samtidig en praktisk og balanceret fordeling af køkkenskabe i hele rummet.
Et køkken, hvor gennemtænkte valg og gode materialer har skabt et rum, der både fungerer i hverdagen – og holder sig smukt år efter år.
Et frisk pust
Et 20 år gammelt Antique Lifestyle får nyt liv. Se billederne og læs historie via nedenstående link.